top of page

MIN STOLA

Nogen gange ved døbefonten kan jeg smile og lokke og stråle, alt det jeg vil, men den lille storebror til dåbsbarnet gider ikke at kigge på mig og gemmer sig hellere bag sin fars ben. Hvorfor det?

Jeg tror, det skyldes bland andet den, for et barn mærkelige, store sorte kjole, jeg har på. Barnet, hvis øjne er på højde med mine knæ eller min mave, ser kun sort, når det kigger på mig. Og sort er nu ikke lige den farve, der spreder glæde eller en fornemmelse af velbehag og tillid.

 

Derfor besluttede jeg at lave en stola til mig, der med mange farver og genkendelige historier giver et helt andet indtryk end den sorte kjole.

 

Det var i 2004 at jeg startede projektet, mens jeg var sognepræst i Tyskland. Som evangelisk præst har man i Tyskland ikke messehagel på, men at have stola på er ikke noget særligt. De fleste stolaer er dog mere eller mindre ensfarvede efter kirkeårstiderne.

Min stola skulle derimod have alle farver. Og den skulle være en stola, der i sig selv forkynder nogle gode historier fra Biblen.

 

Så begyndte jeg at brodere min helt egen stola. Uden opskrift. Uden plan. Jeg var sikkert på, at billederne, farver og idéer kommer af sig selv, da jeg begyndte. Og mens det første billede med paradistræet nærmede sig fuldendelsen var idéen født, at der skulle være en højre side med fortællinger fra Det Gamle Testamente og en venstre side med fortællinger fra Det Nye Testamente.

 

Og så fulgte efter Skabelsen Noas Ark, Babelstårnet, Abraham, Kong David og Profeten Jonas. Venstre side begyndte selvfølgeligt med Jesu fødsel , efterfulgt af Jesu dåb, Jesus og børnene, Nadver, Korsfæstelsen og Påskemorgen.

Om det var med vilje, at billedet af skabelsen og korsfæstelsen ligner hinanden så meget med deres solopgang og solnedgang? Om det var med vilje, at der blev 6 billeder på hver sin side, lige så mange som skabelsens dage med et fælles 7 billede med regnbuen på bagsiden som kunne symbolisere hviledagen? Om det var med vilje at der var valgt 12 historier fra Biblen, lige så mange, som Jesus havde valgt som sine disciple?

 

Måske! Men det var ikke i mine tanker, da jeg begyndte. Det var bare at jeg nogen gange følte, at jeg ikke var alene om mit broderi…

 

Efter ti år (med flere års pause ind i mellem) er min stola nu færdig.

 

Den blev båret for første gang til påskegudstjenesten 2014 i Vester Vandet kirke, Thisted provsti.

 

Siden har jeg oplevet, at børn altid reagerer meget positivt på den. De kommer og kigger og snakker og spørger: ”Den historie her kender jeg, men hvad for en er den med den store fisk?” Og så er vi med det samme i gang med en fortælling om en af de mange fantastiske historier fra Biblen.

 

Jo, jeg synes den stola, den virker, og jeg har den nu faktisk altid på, når jeg holder gudstjenesten.

Den blev rost, affotograferet og omtalt mange gange.

I 2019 havde Heltborg Museum en særudstilling om tekstilkunst i kirkerne – og der måtte min stole også være med. Heldigvis har jeg efterhånden lavet en anden stola til, som jeg kunne bruge i de uger, da min stola var på museum.

 

Den anden stola har også 6 billeder fra Det Gamle Testamente på den ene side og 6 billeder fra Det Nye Testamente på den anden side. Men temaet til den anden stola er Skabelsen og Genskabelsen. Billederne fra Det Gamle Testamente viser de 6 skabelsesdage. Og billederne fra Det Nye Testamente viser historier, hvor Jesus skaber på ny, dvs. helbredelser, frisættelser, men også håb gennem opstandelsen og kirkens skabelse ved pinsedagen.

Denne anden stola ligger nu og venter på, at der kommer nogen og vil købe den, så den også bliver til glæde for mange mennesker – lige som den første stola.

stola forfra.JPG
stola bagfra.JPG
hele stola forfra.JPG
stola påske.JPG
stola korsfæstelsen.JPG
stola nadver.JPG
stola Jesus og børnene.JPG
stola Dåb.JPG
stola jul.JPG
stola Jonas og fisken.JPG
stola David.JPG
stola Abraham.JPG
stola Babelstårne.JPG
stola Noas Ark.JPG
stola skabelsen.JPG
Stola knap.jpg
bottom of page